Fagbøger

Du kan her se en oversigt over de bøger jeg har skrevet.

 

Det er ingen kunst

ISBN 87 7419 391 0.

– om teaterregissørens mangesidede arbejde. Bogen beskæftiger sig med de indbyrdes relationer og samarbejdet teatrets mange faggrupper imellem.

Siden jeg var helt ny i teaterbranchen, har jeg været optaget af uddannelse. Dengang var tekniske medarbejdere selvlærte, og jeg ønskede at medvirke til at skabe systematiske uddannelser, og denne bog bidrog til at skubbe udviklingen i den rigtige retning.

Et liv på scenen uden at blive set

ISBN 978 87 7167 006 6

– en livsbekræftende beretning om at gå sin lykke i møde i det scenekunstneriske bagland.

I stemningsbilleder beskriver jeg processen fra at være benovet og ydmyg tilskuer til Skolescenens forestillinger, fascineret af oplevelser og udsyn, til selv at være med til at skabe de kunstneriske udtryk på de store professionelle scener.

Bogen handler om livet bag kulisserne – om samarbejdet blandt dem der skaber scenekunsten, om ensemblefællesskab, udfordringerne og udviklingen på en række markante danske teatre.– om nationalscenen, der gik ud af sit gode skind – om den evige proces med forandringsledelse – om store personligheder i følelsernes vold – omgenerøsitet, respekt, mod og empowerment.

Kan lånes på bibliotekerne